Danmark,  Radiofabrikker

LK – Laur. Knudsen

Grundlagt af Lauritz Peter Knudsen.

Da Lauritz Knudsen døde i 1917 efterlod han sig en blomstrende virksomhed med flere hundrede medarbejdere. Virksomheden omdannedes herefter til et aktieselskab, som valgte at opføre en ny stor fabrik uden for byen – i Haraldsgade 43, en kålmark på Østerbro. Man begyndte byggeriet i 1920 og i 1921 tog man denne helt nye fabrik i brug. Her udviklede firmaet Lauritz Knudsen A/S sig til at blive noget af en institution i dansk erhvervsliv – som på et tidspunkt beskæftigede mere end 4.000 medarbejdere.

De første højttalere og eliminatorer blev produceret i 1925-26. Året efter blev de første radioer lanceret.

I 1934 traf direktionen beslutning om at indstille radioproduktionen. Man fortsatte dog produktion og salg indtil lageret var tømt.
Beslutningen var tung, men de økonomiske resultater var for dårlige til at fortsætte.
Radioproduktionen stoppede i 1936. Man nåede at fremstille ca. 40 modeller i løbet af 9 år.
Der blev desuden fremstillet ca. 20 forskellige højttalermodeller, 7 eliminatortyper, samt en mængde komponenter.

 

Skriv et svar