Firmaet etableredes på basis af det MAGNAVOX, latin for ‘stor stemme’, som grundlagdes i USA i 1915. Forgængeren til Magnavox blev grundlagt i 1911 af danskeren Peter L. Jensen og Edwin Pridham, opfindere af den bevægelige spolehøjttaler (verdens første højttaler) på deres laboratorium i Napa Valley, Californien. Siden 1974 har det været et datterselskab af det hollandske elektronikfirma Philips.
I Danmark lavedes agentaftale i 1925 med firmaet RAC: RADIO APPARAT Co., Jernbanegade 13 i København, ledet af ingeniør Christian Eskildsen. Der kom dog først gang i firmaet ved ingeniør Chr. Buchwald, bryggersgade 3 i København.
Fra slutningen af 1920’erne og til kort efter 2. verdenskrig fremstillede man en lang række af radioer og højttalere.
Magnavox ansatte 1939 den nyuddannede elektroingeniør Olav Ebbesen Grue i udviklingsafdelingen, og Grue viste hurtigt sine talenter: Magnavision blev det første danske fjernsyn, og det blev fremvist i Tivoli i 1948.
Man begyndte at bruge navnet ELTRA under 2. verdenskrig, da man var nødt til at producere andet end radioer fx EL-hegn. Samtidig fik MAGNAVOX i USA nye ejere. Efter krigen lykkedes det ikke at blive enige om fortsat brug af navnet MAGNAVOX i Danmark, så man indregistrerede varemærkenavnet ELTRA i 1946.
Link: The History of Magnavox