Radiofirmaet blev grundlagt i 1925 af Poul Petersen (født 1889).
Efter at have arbejdet i USA og Sverige startede han importen af Westinghouse Horn-højttalere og transformere i 1922. I 1925 blev navnet Neutrofon indregistreret, og man begyndte at fremstille radioer, transformatorer, højttalere, mikrofoner, og fra 1954 også TV.
Under 2. verdenskrig producerede fabrikken, som så mange andre, også apparater for værnemagten.
I juni 1944 blev fabrikken udsat for sabotage af BOPA.
Årene efter krigen var svære for Neutrofon, men fra starten af 50’erne, efter nogle omstruktureringer, kommer fabrikken igen med en række opsigtvækkende produkter.
Fabrikken lukkede officielt den 1. maj 1962. Herefter blev navnet brugt som ‘brand’ på ukendte apparater frem til 1967.