MOVIC blev grundlagt i 1953 af Mogens Vincentz.
Først fremstillede man professionelle båndoptagere af meget høj kvalitet, men begyndte snart også at fremstille båndoptagere til private.
Den første var model A3-57.
Fra 1958 var fabrikken et aktieselskab og flyttede til Vanløse.
I 1961 blev Mogens Vincentz afskediget af bestyrelsen, da fabrikken ikke havde præsteret noget overskud endnu.
Firmaet udviklede en båndoptager for Philips, PRO’ 12, men da man også ville sælge dette apparat under eget navn som A20, opfattede Philips fabrikken som en farlig konkurrent.
Da MOVIC skyldte Philips en del penge, kunne firmaet likvidere MOVIC i efteråret 1967. Produktionen indstilledes dog først i 1968.