Firmaet stiftedes af Carl Simonsen den 8. april 1890 med hovedkvarter i Bredgade 30, Kbh.
Simonsen & Nielsen producerede og importerede cykler fx Hamlet, men havde gang i mange aktiviteter.
I 1917 købtes ejendommen Frederiksholms Kanal 4, som blev hovedkvarter for virksomheden frem til 1970.
Firmaet sikrede sig i 1923 forhandlingen af de amerikanske Atwater Kent radioapparater og fremviste disse på en udstilling i
Industribygningen i november samme år.
I 1924 udsendte Simonsen & Nielsen et katalog med 58 sider over radioapparater og løse dele. Atwater Kent var firmaets største amerikanske varemærke.
Og der annonceres flere gange for deres egne Heimdal-apparater samt Atwater Kent og tyske Saba, og man introducerer eget mærke Sterling ved Vald.
Thaysen, som senere starter egen radiovirksomhed.
Man solgte også Franske Fotos Grammont-rør, måske efter aftale med fabrikant Poul Petersen/Bravour, som på dette tidspunkt var klar til markedsføring
af disse lamper på Radioudstillingen på Teknologisk Institut i 1925.
I 1925 annonceres igen for Hejmdal-apparater, men også for de svenske Baltic‘s radiodele, samt de tyske Saba-telefoner og LF-transformatorer.
Indtil staten overtog radiofonien i 1925, havde senderstationen ofte pengevanskeligheder. Det blev derfor nødvendigt, at forskellige firmaer, der
var interesserede i salg af radioapparater, overtog og bekostede en del af udsendelserne. Man kunne således f.eks. høre speakeren annoncere:
“Her er Københavns Radio. Denne Udsendelse bekostes af Firmaet Simonsen & Nielsen. Trioen vil nu spille o.s.v.”
SIMONSEN & NIELSEN havde efterhånden et stort program indenfor radiobranchen. Foruden Atwater Kent solgte man nu også Baltic, Hejmdal og
Dr. Seibt-apparater samt Philips, Telefunken og Sylvania-radiorør, og på 2. sal i Frederiksholms Kanal indrettede man et stort prøvelager, hvor
kunderne kunne få demonstreret apparaterne og lytte til de forskellige stationer.
I begyndelsen af trediverne kom erhvervslivet og dermed firmaet ind i vanskeligere tider. I 1932 indførtes importrestriktioner.
Firmaet havde Skandinavien og Finland som salgsmarked, og fra slutningen af tyverne havde man udvidet dette eksportmarked, idet man var
begyndt at berejse Baltikum, d.v.s. Estland, Letland og Litauen, og endvidere Polen. Det lykkedes at etablere en solid kundekreds i disse lande,
indtil udbruddet af 2. verdenskrig satte en stopper for denne handel.
